tirsdag den 15. december 2020

Hæklet og strikket juletromme

Den hæklede tromme blev til for nogle år tilbage, og hvorfor ikke give den en strikket makker?


Den strikkede er lidt mere kompliceret at lave end den hæklede, men der er en lille video og et par billeder, som kan være en hjælp til at komme i mål med den strikkede udgave. 



Først får I en gengivelse af den hæklede, som også ligger hos Zoomsnoren, og nedenfor er opskriften på den strikkede. 



Hæklet tromme:


Materialer:
Bomuldsgarn 4/8 i farverne hvid, rød og blå
Garn i guld.
Hæklenål str. 3.
En smule fyld i form af pudefyld.

Fremgangsmåde:

Bund og top:
Hækl 2 lm med hvidt garn.
1. omgang: Hækl 6 fm i første lm = 6 fm
2. omgang: 2 fm i alle fm = 12 fm
3. omgang: *1 fm, 2 fm i næste fm* - gentag fra * til * omgangen rundt = 18 fm
4. omgang: *2fm, 2 fm i samme fm* - gentag fra * til * omgangen rundt = 24 fm
5. omgang: *2 fm i samme fm, 3 fm* - gentag fra * til * omgangen rundt = 30 fm
6. omgang: *2 fm, 2 fm i samme fm, 2 fm* - gentag fra * til * omgangen rundt = 36 fm
7. omgang: *5 fm, 2 fm i samme fm* - gentag fra * til * omgangen rundt = 42 fm
Bryd garnet og hæft.
Hækl en cirkel mere, så du har en bund og en top.

"Røret":
Med rødt hækles 42 lm, der med en km samles til en ring.
OBS: Der hækles hele tiden rundt. Hver omgang afsluttes med en km i først fm. Hver omgang begyndes med en lm og en fm i samme fm.

1. - 3. omgang: fm i alle fm. Husk OBS. Skift til hvidt garn.
4. omgang.fm i alle fm med hvidt garn.
5. - 9. omgang: en fm i alle fm med lyseblåt garn.
10. omgang: en fm i alle fm med hvidt garn.
11. - 13. omgang: fm i alle fm med rødt garn.

Montering:
Med guldgarnet hæklet top og bund sammen med røret.
Hækl en fm gennem både rør og bunden eller toppen.
Inden der lukkes helt til, stoppes der fyld i trommen. Kom ikke for meget i, da hverken top eller bund må bule udad.
Sy med hvidt garn gennem midten af toppen og ned i bundstykkets midte. Træk lidt til, så toppen og bunden ikke buler udad.

Brodér med guldgarn zigzagmønster rundt om trommen. Se evt. billedet af trommen.

Hækl en hank til ophæng:
Sæt guldgarnet til i kanten af trommen, og hækl 26-28 lm. Hækl lm-snoren fast, hvor garnet blev sat til.
Hæft alle ender.


Den strikkede tromme

Trommen strikkes rundt på enten rundpind eller strømpepinde, hvorefter top og bund strikkes sammen med "røret" i midten. 
Trommen kan strikkes i et hvilket som helst garn - bare det passer til de valgte pinde, så den får en tæt struktur.

Materialer:
Pind 3
Wool Silk fra Hjertegarn i tre farver. Her er brugt hvid, pink og turkis.
Guldgarn i ca samme tykkelse
Nål til at hæfte ender med
Lidt pap eller karton til at afstiv trommen med. Hvis du er typen, der vasker dit julepynt, er du nødt til at vælge noget andet. 
Tape eller lim.
En smule fyld fx fiberfyld fra en pude. 


Forkortelser:
omg = omgang
r = ret
vr = vrang
m = maske
udt = udtagning. Her samles lænken mellem den sidststrikkede m og den næste maske op og strikkes drejet ret. 

Fremgangsmåde:

Top og bund (strik 2 cirkler):
Slå 8 m op med magisk løkkeopslag. Alternativt slå op, som du plejer og sy det lille hul sammen til sidst. Der strikkes rundt. 
1. omg: ret = 8 m.
2. omg: *1 r, udt* - gentag på hele omg = 16 m.
3. - 5. omg: ret.
6. omg: *1 r, udt* - gentag på hele omg = 32 m.
7. - 10. omg = ret.

Luk derefter af på følgende måde:
2 r, løft den førststrikkede m over nr. 2.
*Saml lænke op og strik den dr. ret.
Løft masken lige før over den opsamlede m.
Luk 2 masker af fra pinden*
Gentag fra * til * og afslut med at samle lænken op til sidst, strik den dr. ret, og løft over. Bryd garnet og træk garnenden gennem løkken. 




Midterstykket ("røret"):
Slå 48 m op med pink og strik rundt. 
1. - 4. omg = ret.
Skift til hvid.
5. omg = ret.
6. omg = vrang.
Skift til blå.
7. - 13. omg = ret.
Skift til hvid. 
14. omg = ret.
15. omg = vrang.
Skift til pink.
16 - 19. omg = ret. 
Luk af. 

Hæft ender på alle tre dele. 

Montering:
Vær obs på, at "røret" har to forskellige kanter. Den ene er opslagskanten, og den anden er aflukningskanten. De ser forskellige ud, og derfor skal top og bund monteres forskelligt.

Bund og "rør" langs opslagskanten:
Med guldtråd samles masker op på følgende måde:
Stik pinden ind i den retrille, der ligger lige bag den første "rille". 


Samtidig stikkes pinden også gennem begge masker i v'et på bunddstykkets kant. Træk en maske op på pinden.
Gentag dette hele vejen rundt = 48 m. 
Strik 2 omg. vrang. 
Luk af på følgende måde:
Strik 2 m ret. Strik dem dr ret sammen. 
Strik en mere og strik de 2 m dr ret sm. 
Luk alle masker af på denne måde. 

Inden toppen strikkes på "røret", kommes et stykke pap eller karton ned i "røret". Stykket  skal være et retange. med næsten samme højde som "røret" og lidt længere end diameteren på "røret". Saml stykket med et stykke tape eller lim, så det stiver det strikkede "rør" af. 

Derefter strikkes toppen på. 
Med guldgarn samles maskerne op ved at stikke pinden gennem bagerste maskeled (den løkke af v'et, der vender ind mod midten) på "røret" og samtidig gennem begge maskeled på toppen. 



Saml 48 m op på denne måde. Inden alle masker er samlet op, kommes lidt fiberfyld ind i trommen. Ikke for meget - top og bund bør ikke bule udad. 
Strik resten som ved bunden. 

For at top og bund ikke buler ud, fastgøres et stykke hvidt garn i topstykket, og der sys gennem trommen, gennem bundstykket (så det ikke ses), og tilbage gennem topstykket. Stram lidt til og hæft tråden. 

Brodér til sidst guldsnore på den blå del af "røret".

Skal trommen hænge på træet, lav da et ophæng med et stykke guldgarn. 





Al materiale på bloggen tilhører By Hjorth Sisters. Det gælder såvel billeder som opskrifter. Opskrifterne må bruges til privatbrug og ikke til produktion med salg for øje. De må heller ikke gengives andre steder. 
Hvis du anvender en af vores hækle- eller strikkeopskrifter, må du meget gerne linke til vores blog. Hvis du ønsker at oversætte en af opskrifterne til et andet sprog, spørg venligst om lov.

*****

Ingen kommentarer:

Send en kommentar