fredag den 4. december 2020

DIY: Den glemte keglenisse


I 2017 så denne keglenisse for første gang dagens lys. 
Han opstod lidt ved et tilfælde dengang. Han er ret nem at hækle, så det er et rigtig begynderprojekt. 
Skulle du have lyst til at hækle den, kommer her opskriften

Materialer


Du skal bruge 4 forskellige farver

Farve 1 = krop og hue
Farve 2 = lille glimmerkant
Farve 3 = hoved og næse
Farve 4 = pelsgarn
Farve 5 = sort garn til øjne

Krop, hoved og hue 

Her kan bruges Det kan være forskellige garntyper: Uld, akryl, bomuld. Jeg har her brugt almindeligt 8/4 bomuldsgarn. 

Kant og top på huen

Jeg har brugt en dobbelttråd pelsgarn. Brug det pelsgarn, som du synes, giver et flot og "fluffy" resultat. Hvis det er pelsgarn magen til det, jeg har brugt, anbefaler jeg at hækle med dobbelttråd for at gøre kanten på huen og toppen fyldig. 


Glimmergarn

Jeg har brugt glimmergarn, der svarer til hæklenål størrelse 2,5. Hvis du bruger tykkere garn til kroppen, kan du med fordel hækle med dobbelttråd glimmergarn.

Hæklenål

Hæklenål der passer til garnvalget. Vær opmærksom på at din hæklefasthed bliver så fast, at fyldet ikke kan ses igennem "hullerne". Det giver det pæneste resultat. Jeg har til min nisse brugt hæklenål 2,5, og min nisse er blevet ca. 21 cm høj med hue.

Fyld

Jeg har brugt almindeligt polyesterfyld fra en hovedpude.

Jeg har desuden brugt "småsten" for at få noget vægt til nissen. De er pakket ind i en lukket plastikpose. Man kan også bruge granulat.

Teknik

Når jeg skifter farve, bryder jeg garnet og hæfter enden. Der er også andre teknikker til farveskift, men det er den metode, som jeg foretrækker, da jeg synes, det giver det flotteste resultat. Hvis du mere er til en anden teknik, ser du bort fra, at jeg skriver, at man skal bryde garnet.

Forkortelser


lm = luftmaske
fm = fastmaske
m = maske
udt = udtagning (2 fastemasker i samme maske)
omg = omgang

Fremgangsmåde

Krop - farve 1

2 lm
1. omg: 6 fm i 1. lm (6m)
2. omg: 2 fm i hver m (12 m)
3. omg: *1 fm, 2 udt*. Gentag fra * - * på hele omgangen (18 m)
4. omg: *2 fm, udt*. Gentag fra * - * på hele omgangen (24 m)
5. omg: *3 fm, udt*. Gentag fra * - * på hele omgangen (30 m)
6. omg: *4 fm, udt*. Gentag fra * - * på hele omgangen (36 m)
7. omg: *15 fm, udt*. Gentag fra * - * på hele omgangen (42 m)
8. omg: 1 fm i alle maskers bagerste maskeled (42 m)

9. - 15. omg: 1 fm i alle m (42 m)
16. omg: *5 fm, 1 indt*. Gentag fra * - * på hele omgangen (36 m)
17. - 20. omg: 1 fm i hver m (36 m)
21. omg: 2 fm, 1 indt, 4 fm, 1 indt, 5 fm, 1 indt, 6 fm, 1 indt, 7 fm, 1 indt, 2 fm (31 m)

Nu stoppes nissen med fyld og evt. noget, der giver lidt ekstra vægt (fx granulat, en lukket pose med småsten, sand etc.). Fra nu af fortsættes med at komme fyld i nissen i efterhånden som der hækles opad, indtil hele nissen er hæklet færdig.

22. - 24. omg: 1 fm i hver m (31 m)

25.omg: 1 fm, 1 indt, 7 fm, 1 indt, 7 fm, 1 indt, 4 fm, 1 indt, 4 fm  (27 m)
26. - 28.omg: 1 fm i hver m (27 m)
29.omg: 4 fm, 1 indt, 4 fm, 1 indt, 5 fm, 1 indt, 3 fm, 1 indt, 3 fm (23 m)

30. omg: 1 fm i hver m (23)

31.omg: 6 fm, 1 indt, 7 fm, 1 indt, 6 fm (21)
32.- 37.omg: 1 fm i hver m (21 m) 


Bryd garnet og hæft enden.

Lille kant mellem krop og hoved - farve 2


Skift til glimmergarn

38. omg: Hækl 1 fm i hver m på hele omgangen.

Bryd garnet og hæft enden. (21 m)


Hoved - farve 3

Skift til hudfarve 

39. omg: 1 fm i hver m (21 m)
40. - 45. omg: 1 fm i hver m på hele omgangen (21 m)

Bryd garnet og hæft enden.


Hue - farve 1

Skift til farve 1


46. omg: hækl 1 fm i hver m på hele omgangen. (21 m)
47. omg: 1 fm i bagerste maskeled på hele omgangen (21 m)
48. omg: 1 fm i hver m på hele omgangen (21 m)
49. omg: 4 fm, 1 indt, 10 fm, 1 indt, 3 fm (19 m)
50. omg: 7 fm, 1 indt, 4 fm, 1 indt, 4 fm (17 m)
51. omg: 5 fm, 1 indt, 10 fm (16 m)
52. omg: 1 indt, 14 fm (15 m)
53. omg: 4 fm, 1 indt, 9 fm (14 m)
54. omg: 6 fm, 1 indt, 6 fm (13 m)
55. omg: 9 fm, 1 indt, 2 fm (12 m)
56. omg: 9 fm, 1 indt, 1 fm (11 m)
57. omg: 1 fm i alle m på omgangen (11 m)
58. omg: 5 fm, 1 indt, 4 fm (10 m)
59. omg: 1 fm i alle m på omgangen (19 m)
60. omg: 1 indt, 8 fm (9 m)
61. omg: 3 fm, 1 indt, 4 fm (8 m)
62. omg: 4 fm, 1 indt, 2 fm (7 m)
63. omg: 1 fm i alle m (7 m)

De resterende masker hækles 2 fm sammen. Bryd garnet og hæft enden.

Nu hækles fm rundt i de forrestemasker fra omg 47 med pelsgarn (farve 4)

Hæft ender. Sy sting på kryds og tværs i toppen af huen med pelsgarnet til du får en let fyldig "kvast" og hæft ender.

Næse - Farve 3

Hækle 2 lm
6 fm i 1. lm
1 fm i hver m.
1 fm i hver m

Næsten syes fast på hovedet ca. række 40-41.


Øjne - farve 5

Øjnene syes ved hjælp af franske knuder.

God fornøjelse!



Al materiale på bloggen tilhører By Hjorth Sisters. Det gælder såvel billeder som opskrifter. Opskrifterne må bruges til privatbrug og ikke til produktion med salg for øje. De må heller ikke gengives andre steder. 
Hvis du anvender en af vores hækle- eller strikkeopskrifter, må du meget gerne linke til vores blog. Hvis du ønsker at oversætte en af opskrifterne til et andet sprog, spørg venligst om lov.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar