onsdag den 13. februar 2019

Vi udstiller i Augustenborg sammen med 11 andre strikkerebeller

Sammen med 11 andre kreative strikkerebeller udstiller vi den 15.-21 marts hos Kunstpunkt i Augustenborg.

Vi glæder os rigtig meget til arrangementet - og vi er selvfølgelig for tiden i fuld gang med at planlægge og færdiggøre, hvad vi vil vise frem. Dem, der har fulgt os, vil sikkert genkende et par af vores ting på den kommende udstilling.

Ferniseringen er lørdag den 16. marts kl. 14.



Som I kan se, er der også andet end selve udstillingen. Der er forskellige kreative aktiviteter, som nogle af deltagerne står for.



Der er fri entré til både udstilling og aktiviteter. Vi håber, rigtig mange vil kigge forbi. 

mandag den 11. februar 2019

Happy Valentine!

På torsdag er det Valentinsdag, og derfor skulle det afprøves, om man kan strikke en dækkeserviet formet som et hjerte i stofgarn.

Vi har fundet noget rødt stofgarn i Netto, så med to tråde og pind 12 blev opskriften på det store hjerte fulgt.

Det kom der et fint hjerte udaf, som sagtens kan bruges som dækkeserviet.



Du kan også bruge Zpagettigarn eller måske flere tråde bomuldsgarn til at strikke et eller to hjerter.
Man kan sagtens nå at lave et par stykker inden d. 14. februar.